Velkommen Hjem

Hvad betyder det egentlig?

Altså ordet velkommen.

For mig er essensen, at det først og fremmest er min familie incl. mig selv, som skal føle os velkommen hjem og det skal vi hver eneste dag, vi træder ind af døren i vores nye hjem`s entre.

Det er altså bare en hamrende god følelse det her med, at man efter en travl dag og måske endda med hovedet godt fyldt op, kan træde ind af døren til sit hjem uden, at blive mødt med dårlig samvittighed.

Men den følelse er slet ikke en selvfølge og kan derfor være svær, at frembringe særligt hvis, disse tre vigtige entre regler ikke er på plads.

  1. Ro.
  2. Funktionalitet.
  3. Dagslys.

Jeg vil nu byde dig velkommen indenfor i min entre.

Vi er hjemme hos min familie og jeg hvor, jeg vil vise dig hvordan, at vi hjemme hos os har valgt, at lade funktionaliteten tale sammen med selve stemningen i vores måde, at indrettet vores entre på.

Så VELKOMMEN & træd et skridt nærmere...

Indbygget garderobe

Mit absolut favorit møbel!

Som du kan se, bliver man i vores entre mødt af mit absolut favorit møbel over dem alle.

Jeg balancerer generelt vores indretning imellem det feminine og maskuline univers.

Derfor kunne garderobestangen i vores entre selvfølgelig ikke være lavet af meget andet end, et sort vandrør med maskulin kontrast til den rene og måske nok også lidt feminine hvide funktions bænk nedenunder.

Du kan ikke altid købe dig til helt færdige møbler hvis, de også skal opfylde dit funktionelle behov.

Derfor valgte vi, at vores entre skulle bygges efter en indbygnings bænk, som vi straks gik igang med at designe efter, vi næsten lige var flyttet ind.

 

De tre vigtige entre regler

Bænken skulle hænge sammen med resten af boligens inventar for bl.a. at skabe samhørighed og RO.

Det at skabe ro i din entre hænger jo selvfølgelig også sammen med, at rod ikke ligger og flyder.

Så hvis du ligesom jeg, har børn, der løber ind og ud af din entre, så kan jeg KUN anbefale dig at tænke i en FUNKTIONEL & smart opbevarings løsning til hele familiens mange dagligdags sko.

Jeg tror ikke, der er noget, som i en entre kan flyde og rode så meget, som en hel families mange sko.

Sådan var det i hvert fald hos os inden vi byggede vores nye hjem og i dag er vores skohelvede blevet samlet èt sted - nemlig i vores hjemmelavet skuffebænk, som matcher køkkenet & inventaret i bryggerset lige ved siden af.

Leg med bogstaver & en snert af kærlighedens by

 

Nu bevæger vi os så længere ind i vores entre hvor, du under et ovenlysvindue med DAGSLYSET strømende ind, bliver mødt af de sidste nye billeder fra designeren Pernille Folcarelli.

I legen med hendes helt nye bogstavsbilleder, som er kreeret til den nye efterår & vinter kollektion, står der noget, som skal ligne ordet HOME.

I stedet for bogstavet "m" har jeg så valgt en af hendes smukke kirke grundplaner fra Rom.

Det er nemlig sådan, at jeg ikke husker noget bedre end fra den tid i min barndom hvor, jeg sammen med den skole jeg gik på, besøgte byen Rom.

Jeg blev simpelthen smask forelsket i alt omkring byen, stemningen i gaderne hvor jeg færdes sammen med veninderne, folket som var så åben, ungpigedrømmen om en dag måske, at gå catwalk ned af den spanske trappe og så den frihed jeg følte ved, at kaste en lille mønt ned i den smukke Trevi Fontæne på pladsen Piazza Navona.

Det siges jo, at hvis du kaster en mønt i fontænen på den helt rigtige måde, med ryggen til fontænen og over din ene skulder, så er det med garanti, at du en dag vil vende tilbage til byen.

Jeg husker ikke helt præcist hvordan, jeg kastede min mønt i fontænen, men tænker også det er ret ligegyldigt.

En skønne dag vil jeg nemlig uanset rigtigt eller forkert møntkast glædeligt, booke flybilletter sammen med en nær veninde eller med min mand for igen, at besøge kærlighedens by Rom.

Entre indretning bænk
Entre indretning med grønt

Hæng det grønne op & få mere plads

Nu er vi så kommet igennem den del af mit hjem, som skal få os som familie ned i gear hver dag, vi kommer hjem fra skole eller arbejde.

Men hjemme hos os kan vi altså ikke have en entre uden også alt det grønne!

 

Kniber det med pladsen i din entre til, at kunne skabe den grønne stemning?

 

Så tænk dine planter ind som noget, der ikke altid behøver stå på gulvet eller på et møbel, som jo egentlig bare er ekstra fyld til de små rum.

Her kan du se hvordan jeg hjemme hos os, bruger planterne i hjemmets entre, så de skaber mere plads på gulvet og på den måde åbner rummet op og inviterer dig videre med indenfor til boligens største rum - vores hjerterum.

 

Jeg håber du fik lidt ud af, at læse med.

Ellers kan du som noget helt nyt nu, benytte dig af min hjælp til din egen personlige indretning derhjemme hvis, du føler dig låst fast og gerne vil videre, så du og din familie kan føle jer helt hjemme i  eget hjem...

Det kan også være I går rundt med helt nye boligdrømme?

Er det tilfældet, så lad mig hjælpe jer således, at kommende købere vil føle sig hjemme allerede ved deres første besøg!

Alt det kan du læse meget mere om her på siderne:

 

Få en indretningsplan

Hjælp til shopping & styling

Optimalt boligsalg

 

Tak fordi du læste med!

Tre gode råd til, at føle dig hjemme i eget hjem

  • Start med din entre som er det første, du ser hver eneste dag, du kommer hjem.
  • Husk puderne - De skaber hygge & personlighed, også i din entre!
  • Den stemning der drager dig, skal være dit fokus når, du indretter dit hjem.
  • Sørg for, at skabe jer et sted i hjemmet, som er jeres helt særlige hjerterum og stedet hvor, du og din familie bare LEVER!

HVORFOR IKKE LEVE I DIT DRØMMEHJEM?

Maria Steinvig Clausen
21827667_150062945585100_8760090188266340352_n

Luksus skal også være funktionelt, ellers er det ikke luksus

Maria Steinvig

Hang up your plants

Ha en skøn dag!

Maria

Efterlad en kommentar





OM BY STEINVIG

autentisk-indretning

Autentisk Leverums Designer/ Livsstils Formidler. Designtosse med passion for historien, æstetikken og kontrasten i, at inviterer naturen med hjem.

indret-med-din-sjael

Indret med din sjæl

Indretning-tips-ideer

Tips & ideer

lyt-til-naturen

Lyt til naturen

autentisk-indretning-ude-inde

Autentisk indretning – både inde & ude

Min autentiske livsstil

Follow
Follow