`Det at leve i frihed

Frihed i skoven

På det seneste er jeg flere gange blevet spurgt af folk, om ikke det er fedt, at være selvstændig iværksætter med egen virksomhed og sådan?

Jeg kan mærkeligt nok faktisk tage mig selv i nogle af gangene ikke helt, at vide hvad jeg skal svare selvom, at svaret måske burde ligge lige til højre benet.

Der er jo ikke meget af mit voksenliv hvor, jeg har prøvet det modsatte, nemlig at være lønmodtager.

Det er efterhånden rigtig mange år, der nu er gået med selv, at skulle skaffe når, jeg tænker over det.

 

Iværksætter dansen på røde roser

Går jeg i stå i min virksomhed, så gør indtægten det samme og nej det har da bestemt ikke altid været en dans på røde roser, at være iværksætter.

Det er det selvfølgelig heller ikke altid den dag i dag.

Jeg kan f.eks. slet ikke finde ud af, at ligge mig syg, heller ikke hvis, jeg rent faktisk er syg!

Min indre drivkraft fortæller mig, at det ikke er okay og det fylder mig med en forfærdelig dårlig samvittighed, som jeg derfor hellere vælger fra.

 

Jeg husker engang hvor, jeg var på besøg hos en familie, der ønskede hjælp til deres boligindretning.

Jeg måtte slæbe mig selv afsted og ud i bilen fordi, jeg var ramt af bronkitis.

Har du prøvet det, så ved du ligesom jeg hvor meget, man hoster og når først, man er kommet i gang, så stopper hosten bare ikke lige sådan igen.

Nå men jeg trådte ind i hjemmet, hos den her familie, som jeg mindes at huske boede i Ry.

Skønneste hus som egentlig bare trængte til lidt mere funktionel indretning og hjælp til farvesammensætningen.

I mens jeg går med dem rundt og ser på boligens rum, vælter den her bronkitis hoste så ellers bare ind over mig som bølger, der ikke havde tænkt sig, at stoppe igen.

Mine øjne begynder at løbe i vand og jeg får feber imens det hele står på.

Lige i det sekund slår det mig faktisk, at det var enormt uhøflig sådan, at træde ind i andre menneskers hjem og udsætte dem for smittefare.

 

Hvad tænkte jeg på?

Hjemmefra var min eneste tanke egentlig bare, at kalenderen var så fuld booket, at der ville gå alt for lang tid for familien før, de kunne få den hjælp de havde brug for hvis ikke, jeg troppede op og gav dem min fulde opmærksomhed.

Det var slet ikke på tale at blive hjemme og stadig den dag i dag kan det være svært for mig, at ligge mit arbejde på hylden for selv, at få lidt hvile.

Voksede op med min driv kraft

Det skal siges, at jeg er vokset op med en far som med egen virksomhed gennem hele min barndom brændte så meget for sit arbejde, at han kunne sidde og tegne på sine indretninger i timevis hvis da ikke lige, hans telefon kimede ham ned fordi, at det var ham, som jo havde alle svarene eller, at han var ude og besøge sine kunder.

 

Min far har nok altid, været mit forbillede tror jeg og ja, nok også min drivkraft.

 

Det er lidt sjovt som mine refleksioner over mit liv rammer mig når først, jeg har sat mig til tasterne for, at skrive et blogindlæg som dette.

Det betyder selvfølgelig også, at bloggen efterhånden er gået hen og blevet en form for selv terapi for mig under mine skriveprocesser, i hvert fald indenfor helt bestemte emner.

Jeg kan KUN anbefale det!

 

Men for at komme tilbage på sporet, så ja, min far har altid haft en helt særlig drivkraft.

Sådan tror jeg bare ikke, det ville have været hvis, han med den støbning, som han er, havde haft et hvilket som helst andet arbejde alene for bare, at tjene sine penge.

Han brændte for sit arbejde fordi, hans arbejde var hans hobby.

 

Det var hans passion som blev til hans levevej og havde han blot sin tegneblok, sine mapper, sin telefon og sin blyant, så kunne han arbejde alle steder fra.

Min far var selvlært, autodidakt og oprindeligt udlært tømmer efter, at han vist nok gik ud af folkeskolen ret tideligt.

Alligevel drev han en virksomhed hvor, hans egne erfaringer i arbejdet med mennesker førte ham til den succes, som han gik hen og fik skabt.

 

Salg eller formidling?

Han har flere gange omtalt `det, at sælge som, at det kunne være en følelse af, at prostituere sig selv.

Sjovt nok, så var min far alligevel den bedste resultatskaber der var indenfor sit felt.

`Det har jeg ofte reflekteret en hel del over...

Hvordan kan du være dygtig til, at sælge og skabe resultater hvis ikke, det hver gang føles rigtigt?

Jeg tror faktisk han var uopnåelig for rigtig mange af dem, som ønskede, at opnå lignende resultater, men ikke nåede ham til sokkeholderne.

Jeg tror også, at han brændte så meget for forandrings processerne af hans indretninger hvilket, jo nok også gjorde det ekstra sjovt, at gå ud og formidle budskabet med tankerne bag.

 

Man siger, at en god sælger kan sælge sand i Sahara

Men vil man det?

Hvad med i stedet, at være en dygtig formidler, som med historier og budskaber man  føler for, kan gøre en kæmpe forskel for den verden, vi i dag lever i?

Det kan da godt være, at jeg med den filosofi, er blevet præget bare en smule, af en passioneret far, som jeg engang var vidne til elskede sit arbejde? Det skal jeg bestemt ikke udelukke.

 

Tænker man over det, så minder mit liv i dag måske meget mere om det liv, som min far dengang levede end hvad, man skulle tro.

Jeg gør nok bare tingene lidt anderledes, på min måde og sådan, som det fungerer bedst i mit liv med `det, som jeg er blevet særligt passioneret omkring.

 

Tiden vi lever i, er selvfølgelig  også blevet betydelig anderledes fra da jeg, som lille pige så op på min travle far, som fløj rundt fra den ene ende til den anden eller var dybt begravet i sit arbejde, sin hobby.

Imens var det så min mor, som ofrerede sin karriere til fordel for, at familien kunne fungerer optimalt i det daglige.

 

Familielivet frem for karrieren

Min mor fik engang faktisk tilbudt en ret stor stilling, som hun takkede nej til fordi, at min far jo måtte være en del væk hjemmefra.

Sådan var det bare og sikkert også lidt svært for den generation, at lave fuldstændigt om på egne oplevelser fra barns ben hvor, mødre jo ofte var hjemmegående og fædrene ude i marken for, at skaffe til føden.

 

Gad vide om min mor nogensinde har fortrudt hun takkede nej?

Men når jeg spørger hende, så fortæller hun med stolthed hvordan, familien for hende betød langt mere end en eller anden stor stilling.

Det synes jeg, er super sejt!

Måske er mit liv som mor og selvstændig iværksætter derfor, gået hen og blevet en slags sammensmeltning af alle de livsværdier, som jeg selv har været beriget med som barn... Det er slet ikke utænkeligt!

Jeg tror i hvert fald på, at hvis ikke der er en sund balance imellem det, vi lever af og måden for hvordan, vi lever på, så glider vi en dag helt af sporet.

 

I dag skal vi kvinder kunne alt.

Vi skal realiserer os selv, opnå succes og en arbejdsmæssigt stolthed samtidig med, at vi også skal være nogle nærværende husmødre overfor vores børn og så skal vi selvfølgelig også lige nå, at holde hjemmet sådan, at vi som familier kan fungerer optimalt i det daglige.

Vores børn skal være glade og velfungerende og til tider kan jeg faktisk undre mig over alt det, som vi kvinder faktisk er i stand til!

Æblet falder ikke langt fra stammen, som man siger og det er i mit tilfælde i hvert fald så sandt som det er sagt.

Jeg har dog heldigvis bygget videre på den her form for livsstil, som det jo er, at være iværksætter, leve af sin passion og samtidig skabe sig et velfungerende liv i hjemmet.

Jeg har gjort levevejen til min egen og bygget den ud fra de erfaringer, som jeg selv har gjort mig gennem livet… `det jeg har lært af, men også `det, som jeg har taget ved lære af.

Læs også indlægget: Home is where the heart is

 

 

Frie tanker i skoven

Som svar på spørgsmålet

Jo det er fantastisk fedt, at være iværksætter og leve det selvstændige liv hvis og når, man vel at mærke kan leve det i frihed!

Frihed er selvfølgelig mange forskellige ting.

Som selvstændig handler det for mig bl.a. om `det, at have friheden til selv, at kunne vælge og råde over egen tid.

Det er alligevel en kode, som lige skal knækkes først.

Selvom der er dage, som ikke altid er en dans på røde roser, så er det faktisk når, jeg tænker over det, lige præcis de dage, som er med til, at skubbe mig på vej imod en udvikling som gør, at ilden hele tiden holdes i live og lige præcis `der, mærker jeg følelsen af frihed!

Vi kan alle sammen starte virksomhed, kalde os iværksættere og leve det selvstændige liv, men følelsen af frihed kommer desværre bare ikke ud af det blå!

 

For mig skulle der en butik, et par børn, en masse job afslag under finanskrisen, et spontant forsøg på det selvstændige liv nr. to, tre hus køb, en landejendom og søsætningen af By Steinvig til for endelig, at nå til følelsen af `det, at leve i frihed.

 

Nu har jeg den takket være min rejse gennem de sidste mange år.

Jeg kan slet ikke forestille mig, noget andet job i verden, vil kunne hamle op med det drømme job, som jeg i dag har fået skabt for mig selv.

 

Forfulgt af Albert Einstein

Afrundingsvis får du her et par vise citater, som efterhånden har fulgt mit liv i tykt og tyndt uden egentlig, jeg var klar over det.

Engang troede jeg nemlig, at jeg skulle sælge gardiner, lede en afdeling i et stormagasin, være daglig butiks leder og en helt masse af alt det, som jeg søgte af stillinger i jagten på, at finde mit drømmejob.

Afslagene tog lidt pusten fra mig, men blev faktisk også starten på bare selv, at gå ud og gøre det jeg ville og troede på jeg kunne!

Jeg tror måske ordene fra citaterne helt automatisk og naturligt forfølger os selvstændige og jeg er overbevist om, at det ene er skabt ud af en erfaring, som har vist sig, at fungerer for Albert Einstein og efterfølgende en helt masse andre selvstændige mennesker foruden ham!

Vi kan alt `det, vi drømmer om.

Der er bare ingen, så vidt jeg i hvert fald ved, som nogen sinde har sagt, at det på nogen måde er let selvom, at det en skønne dag måske vil være det hele værd!

I am thankful to all those who said no. It`s because of them I did it myself

Albert Einstein

Tre gode råd til et liv i frihed

  • Har du også oplevet modgang, måske `det, at blive valgt fra? Så lad det være nogle af de vise sten, som du samler op og positivt tager videre med dig på din vej.
  • Tænker du for meget over hvad andre synes? Så mind dig selv om, at det muligvis er fordi, du ikke lytter nok til din egen stemme.
  • Ønsker du at mærke friheden til selv, at kunne vælge? Så stop op med hvad du end har gang i, mind så dig selv om hvad meningen egentlig er, med det du kan. Hvor er det lige præcis, at netop du kan gøre en forskel?

If you can dream it, you can do it

Walt Disney

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

OM BY STEINVIG

autentisk-indretning

Autentisk Leverums Designer/ Livsstils Formidler. Designtosse med passion for historien, æstetikken og kontrasten i, at inviterer naturen med hjem.

indret-med-din-sjael

Indret med din sjæl

Indretning-tips-ideer

Tips & ideer

lyt-til-naturen

Lyt til naturen

autentisk-indretning-ude-inde

Autentisk indretning – både inde & ude

Min autentiske livsstil

Follow
Follow