Fra badeværelse til privat KURSTED

Brus i havet

Har du det ligesom jeg – Den her følelse af nogle gange bare, at vil trække dig helt?

Der er ingen tvivl om, at det helt sikkert derfor er sundt, at tænke på dit badeværelse, som dit nye og helt private kursted.

Forestil dig at du kunne få dit kursted, dit badeværelse ligesom du allerhelst vil have det hvis, du kunne vælge lige hvad du vil.

Hvordan skulle det så være?

 

Jeg selv har altid været betaget af badekar og kan huske hvordan, jeg tiggede om, at måtte komme i når, jeg som barn blev passet steder hvor, de havde sådan et.

Faktisk havde vi badekar i det hus min familie boede dengang jeg kom til verden.

Dette hus har åbenbart sat så dybe spor i mig selvom, at jeg kun var ganske lille da mine forældre valgte, at flytte fra det.

I mange år drømte jeg om huset og at jeg var tilbage i det og jeg tror faktisk aldrig, at jeg sådan rigtigt helt flyttede derfra.

Når jeg som voksen til tider så kom til byen, skulle jeg i perioder nemlig lige et smut ud forbi dette hus fordi, at et eller andet bare trak i mig.

Egentlig var det slet ikke noget fancy hus og nok heller ikke det kønneste, men det var det hyggeligste hus i hele verden sådan, som jeg husker det.

Kæmpe hall - for en lille pige i hvert fald, masser af hjerterum, nærvær & rum til bare, at være barn.

Badeværelset var også kæmpe stort som jeg husker det, brune fliser på væggene og så selvfølgelig det legendariske gule badekar.

Gult badekar skiftet ud med kar fra en gammel badeanstalt.

Da min mand og jeg tilbage i 2006 flyttede ind i det nybyggede hus, som vi selv havde fået tegnet lige inden, vi skulle være forældre til vores første barn vidste vi bare, at vi måtte have plads til et badekar, men det skulle ikke bare være et hvilket som helst badekar.

Det måtte nemlig på ingen måde være sådan et helt normalt et og måske var det mit gamle gule legendariske badekar fra det retro brune badeværelse i min tidlige barndom, der spillede mig et pus?

I hvert fald så blev badekarret en hel del anderledes fra de fleste eftersom, at vi faldt over et gammelt træ badekar fra en tidligere badeanstalt.

Badekarret var så højt, at der fulgte en lille stige med, men for at det passede til vores badeværelse skar vi det ned, så det kunne fungere mere optimalt for os med en lille ny på vej.

 

Vi solgte som du måske allerede ved huset og siden har jeg virkelig savnet et badekar til børnene men faktisk ligeså meget til mig selv.

Der findes jo intet bedre end et smut i badekarret på en kold vinterdag eller efter en ekstrem lang og måske hård arbejdsdag.

Faktisk forstår jeg slet ikke hvorfor, badekarrene er gået hen og blevet nedprioriteret de seneste år i byggebranchen.

Da vi byggede vores nye hus hvor vi i dag bor sagde flere byggefirmaer vi talte med, at badekar slet ikke var en prioritet længere hos nybyggere.

But why ?

Mit badeværelse

Vi kender vist alle historien om den grimme gule ælling.

I vores hjem blev den også til slut en smuk hvid svane.

Det sidder stadig i mig den dag i dag, at et badekar skal fungere, som skulpturen i et badeværelse. Gør dit badekar det, så skal der faktisk ikke meget andet til for, at skabe en unik spa oplevelse i rummet så snart, du sætter dine ben deri.

Mit bedste råd til dig om du har badekar eller ej er, at tænke enhver ting i dit badeværelse ind som noget, der har en ”must have” funktion for dig og din familie. Det behøver slet ikke være dyre & kostbare ting… det er nemlig slet ikke det det handler om.

Nej det der er essensen i, at skabe et badeværelse der føles, som dit helt eget private kursted er, at lytte til din sjæl og dine indre behov.

Hvor er du f.eks. henne når, du slapper allermest af?

 

Det blågrønne hav

Jeg selv er lige her...

Plantet på præcis disse smukke sorte klippe sten hvor bølgerne hver eneste gang de rammer dem, skyder om sig med det smukkeste boblende havbrus.

Vi er på en af Danmarks skønneste badestrande hvor, vandet er krystalklart og har den smukkeste blågrønne farve.

Derfor balancerer jeg i mit badeværelse imellem de blå og grønne toner i f.eks. håndklæder hvilket, jo ikke behøver være den dyreste post at skifte ud.

Jeg holder det meste af rummets rammer i klare hvide farver og så har jeg valgt fliser, som minder mest om en blanding af det grå strandsand og noget gammelt drivtømmer.

Stranden og havet som du ser på billedet  er et sandt kursted for min sjæl og med mig har jeg samlet en god portion sandsten til, at ligge i mit badeværelse i hjemmet.

Kontrasten mellem det rene grå sand, det klare blågrønne hav og de smukke sorte klippesten kommer så til udtryk i den vægreol, som jeg har hængt hen over vores svanehvide badekar.

 

Når jeg står ved spejlet i mit badeværelse, mit KURSTED, har jeg den smukkeste store Aloe Vera plante til, at give mig en stemning af også, at være lidt sydpå i solens varme stråler.

Aloe Vera planten er foruden den stemning den skaber, udvalgt helt bevidst pga. de mange vitaminer og dens rensende og kurerende egenskaber i saften.

Jeg bruger saften derfra til nærmest alt hvad jeg kan komme i tanke om og så koster planten ikke i nærheden af de dyre cremer og ansigtsmasker, som jeg ellers kunne have valgt, at bruge mine penge på.

 

aloevera

Nå men badekar eller ej, så er det jeg forsøger at sige til dig egentlig bare, at du selvfølgelig sagtens kan skabe dig en vaske ægte kur stemning & funktion på dit badeværelse hvis du ønsker det.

Du skal blot tænke i hvilke egenskaber rummet skal kunne give dig og hvordan du kan sammensætte farver og former, som skaber den stemning, der hen slænger dig til lige præcis det sted hvor, du slapper allermest af.

 

Farer du vild under vejs, så tag dig lidt mere tid til, at få valgt det helt rigtige.

Faktisk er det kun du, som kender svaret på hvordan, det hele gerne skal ende ud.

Skulle du komme i tvivl om sådan noget som farvesammensætningen, så brug naturen som din guidline.

I naturen finder du alverdens farver sat sammen.

Hvornår og hvor vil du f.eks. mene dine favorit farver, kan findes ude i naturen?

Er din favorit farve bær-rød, så ved vi allerede at denne farve findes om sommeren hvor, himlen ofte er klar blå, skyerne helt hvide og træernes blade er grønne.

Allerede her har du et bud på en god sammensætning af farver til dit badeværelse.

Leg med farvernes udtryk i sådan noget som:

  • Himmelblå håndklæder... Mine er fra designfirmaet RosenbergCph
  • Hvide møbel elementer
  • Enkelt interiør i farven bær rød - Det kan f.eks. være et lækkert baderums tæppe hvor, de rigtige bær-røde farver indgår sammen med den himmelblå.
  • Husk dog kontrastfarven så ikke, det hele går hen og bliver for tuttenuttet. Her er den sorte farve altid god til lige at bryde lidt. Jeg selv passer på med sort og holder den indenfor begrænsningens kunst lige `der hvor, den fremstår skarpt og kontrastfyldt uden, at overtage det udtryk, som i det her tilfælde jo godt må virke sommerlet.

Giver det mening?

Rigtig god fornøjelse i jagten på dit helt eget private kursted!

IF YOU CAN DREAM IT YOU CAN DO IT

Himmelblå håndklæder
Røde Jordbær
Kontrasten i mit badeværelse

Et badeværelse skal fungerer... også for din sjæl

Maria Steinvig

NORDISK HAVBRUS FRA MIT KURSTED

Ha en skøn dag!

Maria

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

OM BY STEINVIG

autentisk-indretning

Autentisk Leverums Designer/ Livsstils Formidler. Designtosse med passion for historien, æstetikken og kontrasten i, at inviterer naturen med hjem.

indret-med-din-sjael

Indret med din sjæl

Indretning-tips-ideer

Tips & ideer

lyt-til-naturen

Lyt til naturen

autentisk-indretning-ude-inde

Autentisk indretning – både inde & ude

Min autentiske livsstil

Follow
Follow